Vanvittig Verdenshistorie

#287: Big Brain Braille og De Blinde Bogstaver

Informações:

Sinopse

⠙⠑⠝⠀⠑⠗⠀⠛⠕⠖  Man siger, at teenagedrenges yndlingsaktivitet gør dem blinde. Men som teenager var Louis Braille faktisk allerede blind. Og derfor måtte han bruge tiden på noget mere fornuftigt end de fleste andre teenagedrenge. Fra han var 12 til han var 15 år revolutionerede han derfor de blindes verden på en måde, der var til at tage og føle på. Louis opfandt nemlig det, vi i dag kender som punktskrift eller blindealfabetet. Dermed ændrede han verdenshistorien - prik for prik.   Det nye alfabet gav nemlig millioner af blinde mulighed for at tage en uddannelse, passe et arbejde og begå sig i en verden af seende. Og belønnede Louis med en prestigefyldt plads på top 3 over historiens mest indflydelsesrige personer. Der er født i 1809. I dag følger vi i Louis’ fodspor til punkt og prikke. Vi udfolder den alt for dramatiske historie om rektorpinden på Paris’ blindeskole, forsøger at forklare hvordan Braille fungerer og exposer den trappe af inkompetence, der ultimativt afgjorde Louis' skæbne... ------------------